Menu

Fortuna Hjørring - VSK Aarhus direkte på Eurosport

image
Michael Lynge
11. juni 2020 kl. 10:48
På lørdag har du mulighed for at se Fortuna Hjørring - VSK Aarhus direkte i dit TV. Læs mere nedenfor

Vi glæder os til, i samarbejde med Eurosport2, at vise kampen mellem Fortuna Hjørring og VSK Aarhus på tv. Kampen kan ses direkte på Eurosport 2 kl. 13.55 og genudsendes lørdag aften på Sport Live.

 

Vi sender desuden ”Fodbold med Q” på SPORT LIVE torsdag kl. 22.00. Eurosport sender det en halv time før kampstart på lørdag.

 

Om denne uges magasin: Værterne Mads Knudsen og Jesper Helmin har denne gang besøg af landstræner Lars Søndergaard som både vil gøre os klogere på Kvindeligaen og på landsholdet. Og så udsætter værterne ham også for en lille quiz i samarbejde med en række af landsholdsspillerne.

 

Om SPORT LIVE:

Kanalen gik i luften 1. august 2019 og har nu rundet 100.000 abonnenter. SPORT LIVE vil gerne give plads til noget af al den danske idræt, som fortjener at komme på tv. Og altså også Gjensidige Kvindeliga. SPORT LIVE kan fås gennem de største tv-distributører – YouSee, Canal Digital, Stofa og Waoo – samt gennem en lang række mindre og større antenneforeninger.

Læs mere om SPORT LIVE på: www.sport-live.dk eller følg os på facebook

 

Luk