Menu

Vigtig 2-1 sejr til VSK Aarhus over rivalerne fra Kolding Q

image Målscorer til 1-0 Mille Poulsen. Foto: Trine Vild med Foto
Michael Lynge
12. november 2017 - kl. 08:42
Vinder af DM for amatører – Sådan lød overskriften da Kolding Q i forrige sæson vandt bronzemedaljer, foran VSK Aarhus, som sluttede nummer 4. I sidste sæson var rollerne byttet om da VSK Aarhus kunne vinde ”DM for amatører” ved at få bronzemedaljerne, mens Fortuna og Brøndby tog sig af sølv og guld.

Der var derfor lagt op til en meget vigtig, og tæt kamp i går lørdag. Til kampen havde vejrguderne bestilt kraftigt blæsevejr, som på den bare kunstgræsbane gjorde det sammenhængende spil til en mangelvare.

Kampen igennem var derfor præget af en del roderi på midten af banen, hvor ingen af holdene for alvor fik spillet sig frem til chancer.

Tættest på var Lotte Troelsgaard dog efter 18. Minut, men på indlægget fra venstre skød hun forbi målet.

Uden yderlige målchancer, fik VSK Aarhus et hjørnespark i højreside. Bolden blev hældt indover byen, hvor Mille Poulsen med sit første sæsonmål i 3F Ligaen fik gjort det til 1-0 til hjemmeholdet.

Denne stilling holdt til 5. Minutter ind i 2. Halvleg. Her fik gæsterne fremtvunget et straffespark som Louise Eriksen skulle sparke. Hun tog tilløb og skød modsat målmand Stephanie Vestergaard og kunne derfor sikkert gøre det til 1-1. 

Denne indstilling holdt i de kommende 38 minutter, men 2 minutter før tid ville Stine Ballisager og Kathrine Spanner det anderledes. Med en høj bold i dybden formåede Spanner at løbe sig fuldstændig fri og kunne usvigelig sikkert gøre det til kampens slutresultat 2-1.

 

35. minut: 1-0 Mille Poulsen

50. minut: 1-1 Louise Eriksen (straffespark)

88. minut: 2-1 Kathrine Spanner

 

I videoen på dette link kan du dels se målene og dels høre interview med den sejrende Cheftræner Henrik Varbøl Andersen.

Følg klubben på Facebook

RSS FEED

Nyheder

  • Nyheder
    Årets julegavehit - VSK Aarhus TøjKollektion
  • Nyheder
    Vigtig 2-1 sejr til VSK Aarhus over rivalerne fra Kolding Q
  • Nyheder
    Optakt til VSK Aarhus - Kolding Q: Vi skal fortsætte de gode takter