Menu

VSK U13 blev jyske mestre i futsal

image Her ses U13 drengene og træner med pokalen
SKJ
26. februar 2018 kl. 10:45
VSKs dygtige U13 drenge løb af med sejren til det jyske mesterskab i futsal efter dramatisk finalesejr over FC Sønderborg

Den 24. og 25. februar stod den for VSK's U13 drenge på de jyske mesterskaber i futsal. Drengene havde kvalificeret sig som regionsmestre i region 3 og endda uden et eneste nederlag undervejs. Der var derfor høje forventninger til U13 drengene, inden stævnet gik i gang. 

Starten om lørdagen, var dog en smule vaklende, og i de første kampe spillede drengene langt fra overbevisende, men de hev alligevel nogle smalle sejre hjem og holdt derfor liv i drømmen om fortsat at kunne spille med i den sjove ende.  
Søndagen skulle dog vise sig at være helt anderledes. Drengene leverede i løbet af søndagen fremragende præstationer, hvor især defensiven og holdets arbejdsindsats var nogle af de parametre, som de havde rykket sig meget på. Dette krydret med nogle lynhurtige omstillinger gjorde, at holdet ikke tabte en eneste kamp i løbet af søndagen og slog en af de andre forhåndsfavoritter, nemlig FC Sønderborg. Finalen blev intens og dramatisk, hvor VSK U13 drengene vandt i straffesparkskonkurrence. Sofus Dreijer, Nicolas Roed og Malte Fredsted Christiansen satte alle deres straffespark stensikkert ind, og da Sønderborg misbrugte deres straffespark nr. 2, var sejren hjemme. 

 

Her er en liste med resultaterne, samt de deltagende spillere:

Indledende runde 

VSK Aarhus - Juelsminde 3-1
VSK Aarhus - KLG 2-0 
VSK Aarhus - Hjørring IF 2-0 
Billund - VSK Aarhus 3-1
VSK Aarhus - FC Sønderborg 2-2 
Eastside Viborg - VSK Aarhus 0-4 
Aalborg KFUM - VSK Aarhus 0-2

Semifinale og finale 

Billund - VSK Aarhus 0-1 
VSK Aarhus - FC Sønderborg 1-1 (4-3 samlet efter straffesparkskonkurrencen)

 

Spillere 
1. Simon Harlev Nørgaard 
2. Malte Fredsted Christiansen (c) 2 mål 
6. Karl Bell Ottosen 2 mål 
7. Sofus Dreijer 2 mål 
8. Nicolas Roed 6 mål 
9. Sylvester B. Hvolby 1 mål 
12. Alexander Brahe Hansen 5 mål
13. Simon Kall (reservekeeper/moralsk opbakning) 1 mål 
14. Niklas M. Jensen 2 mål