Menu

Bronzemedaljer til VSK Aarhus i 3F Ligaen

image
09. maj 2019 kl. 09:26
I aftes genvandt VSK Aarhus bronzemedaljerne i 3F Ligaen, da en formidabel indsats blev kronet med en sikker 3-0 sejr.

Der var lagt op til fest og farver da VSK Aarhus onsdag aften tog i mod gæsterne fra Kolding Q. Mere end 600 tilskuere havde fundet frem til dette opgør som kunne sikre medaljerne til hjemmeholdet.

 

Kampen igennem var det VSK Aarhus her, der og allevegne, men alle afslutninger blev enten sendt over eller ved siden af. Men i 1. halvlegs overtid sendte Cecilie Johansen et indlæg ind, men Koldings målmand fik ikke ordenligt fat på bolden og tabte den lige foran VSK anfører Christina Ravn, som nemt kunne gøre det til 1-0.

 

I 2. halvleg fortsatte VSK Aarhus sin dominans foran et larmende og motiverende publikum, og i mod slutningen af kampen kunne først Jannie Thomsen og derefter Mathilde Madsen lukke kampen ned med mål til henholdsvis 2-0 og 3-0. 

 

Se alle 3 mål, som i dag skaffede medaljer til aarhusiansk fodbold

45' 1-0 Christina Ravn - Se målet her 

83' 2-0 Jannie Thomsen - Se målet her

88' 3-0 Mathilde Madsen - Se målet her