Menu

Flot VSK-kantspil gav overbevisende sejr over Vejle

image
Morten Andersen
16. oktober 2017 - kl. 07:57
Hjemmekampen mod Vejle på kunststofbanen i Vejlby, startede ellers som en typisk "Vejle-kamp". Vejle var som vanligt godt organiseret, og VSK havde svært ved at overspille Vejledefensiven i kampens første fjerdedel.  
Efter 22 minutter spillet kom der dog gang i sagerne. Via godt kantspil, kom først Simone Hagelskjær frem til en fri hovedstødschance i det lille felt, som Vejlekeeperen reddede. Minuttet efter bryst-tæmmede Signe Holt Andersen et indlæg, hvorefter hendes flugtede afslutning blev parreret på tværribben. Samme Signe Holt Andersen fik minuttet efter endnu en chance, men denne gang strøg hendes flugter lige forbi.
 
Det trak i perioden op til en VSK-scoring, og det virkede logisk da´ Sif Rykær efter en god førsteberøring, kunne bringe VSK foran med en flad venstrebensafslutning. Sif Rykær havde også fem minutter før pausen et frispark, der tog den ene opstander. Det betød, at VSK kunne gå til pause med en 1-0 føring.
 
Vel vidende at de var et mål bagud, trådte Vejle nogle skridt længere frem på banen i deres presspil efter pausen . Det bevirkede at VSK fik langt bedre arbejsbetingelser i 2.halvleg. Opspilsmæssigt blev der truffet mange rigtige valg, og der blev vekslet fint mellem direkte spil i dybden, kantspil og tålmodighed.
 
Vejles bedste afslutning kom i kampens 60 minut, hvor en Vejleangriber bød et opspil, men Josefine Jørgensen klarede afslutningen mesterligt.
 
Ikke ufortjent kom VSK foran 2-0 (61.min), da Signe Holt Andersen kunne strække armene i vejret, idet hendes fine indlæg gik direkte i kassen uden chance for Vejle-keeperen.
 
Sekvensen gentog sig efter 73 minutter, denne gang var det bare  Kathrine Spanners indlæg, der gik direkte i mål til en 3-0 føring.
 
Topscorer Signe Holt Andersen lukkede og slukkede i kampens døende minutter, da hun holdt fart i løbet og kunne runde både sin oppasser samt keeperen, hvorefter hun glidende kunne øge til slutresultatet 4-0.
 
På en dag hvor Vejles sædvanligt gode presspil slet ikke fungerede, så VSK tilgengæld rigtig stærke ud. Opspillet og især kantspillet hos hjemmeholdet gjorde den store forskel.
Hør interview med Henrik V. Andersen nedenfor

Følg klubben på Facebook

RSS FEED

Nyheder

  • Nyheder
    Årets julegavehit - VSK Aarhus TøjKollektion
  • Nyheder
    Vigtig 2-1 sejr til VSK Aarhus over rivalerne fra Kolding Q
  • Nyheder
    Optakt til VSK Aarhus - Kolding Q: Vi skal fortsætte de gode takter