Menu

6-0 sejr og avancement til 4. Pladsen

image
Michael Lynge
04. november 2017 - kl. 16:40
Lørdag eftermiddag tog kvinderne fra VSK Aarhus imod Varde IF’s ditto i 3F Ligaen. Det endte med en særdeles ensidet forestilling, hvor VSK Aarhus målmand Stephanie Vestergaard nærmest ikke var i aktion, foruden enkelte målspark.

I den anden ende scorede, en til tider, sprudlende offensiv 6 mål, hvilket resulterede i en usvigelig sikker 6-0 sejr på dermed 3 point på kontoen.

Der var blot spillet 2 minutter da Sif Rykær kunne score til 1-0. På et godt ryk i højreside af Matilde Lundorf, blev bolden spillet på tværs, hvor Sif Rykær helt fri kunne sætte en inderside på. I det 14. Minut kunne Signe Andersen gøre det til 2-0, inden Sif Rykær doublede hendes scoringer med en scoring til 3-0 efter 29. Minutter.

3-0 var også stillingen ved pausen, hvor de små 100 tilskuere kunne varme sig i kiosken med en kop varm kaffe.

I anden halvleg gik der kun 10 minutter før Kathrine Spanner gjorde det til 4-0, og Emma Andersen 3 minutter senere kunne gøre det til 5-0. Resten af halvlegen blev en lidt rodet affære, hvor Varde stillede sig længere tilbage på banen, hvilket gjorde det svært for VSK offensiven at komme frem til muligheder.

Tilskuerne skulle dog ikke snydes for et 6. Mål. Efter en god individuel præstation af Katrine Spanner og derefter Signe Andersen, som blev fældet i straffesparksfeltet kunne anfører og A-Landsholdsspiller Stine Ballisager gøre det til 6-0 på et straffespark, som målmanden dog var tæt på at nuppe.

 

Efter kampen var det en tilfreds cheftræner vi talte med – Hør interviewet nedenfor og se eller gense målene her:

2'         Sif Rykær 1–0             

14'       Signe Holt Andersen 2–0                   

29'       Sif Rykær 3–0                         

55'       Kathrine Spanner 4–0            

58'       Emma Andersen 5–0             

88'       Stine Ballisager Pedersen 6–0          

 

Interview med Henrik V. Andersen umiddelbart efter kampen

Følg klubben på Facebook

RSS FEED

Nyheder

  • Nyheder
    Årets julegavehit - VSK Aarhus TøjKollektion
  • Nyheder
    Vigtig 2-1 sejr til VSK Aarhus over rivalerne fra Kolding Q
  • Nyheder
    Optakt til VSK Aarhus - Kolding Q: Vi skal fortsætte de gode takter