Menu

Northside 19'

Beskrivelser af ledige opgaver:
- Guest Greeter / Hovedindgangen (cirka 30 ledige pladser):
Som Guest Greeter står du i vores hovedindgang. Som titlen antyder, så er du netop den første, der hilser på vores gæster og tager pænt imod dem. Samtidig  er du med til at opretholde sikkerhed og tryghed på pladsen. 
Opgaverne består blandt andet af armbåndstjek, tage imod billetter, armbåndspåsætning og visitering. Når du møder ind på vagt, vil vores seje teamledere sørge for en grundig instruktion i opgaverne. 
Vagterne består af 2 x 8 timer under NorthSide
- Resource Warrior / Ressourceteamet (cirka 40 ledige pladser):
Har du et stort grønt hjerte, en stor interesse for miljøet eller elsker du bare fællesskab? Så vil du med sikkerhed få det sjovt som en af vores Resource Warriors. 
Som Resource Warrior arbejder du med bæredygtigheden i praksis og får en forståelse af, hvorfor vi på vores festival anser tom emballage, glas, plastik, pap og 15 andre materialer for ressourcer, der kan genbruges og hvordan. Vi sorterer i 18 fraktioner, så forvent, at når du er færdig med din opgave, så er du højest sandsynlig blevet en smule klogere på den grønne bæredygtighed :)
Helt praktisk arbejder vi i mindre hold med opgaver på og udenfor festivalpladsen og sørger dermed for, at der til hver en tid er pænt og lækkert på og uden for festivalpladsen og samtidig omsætter bæredygtigheden i praksis.
Fællesskabet er i centrum, og jo mere du engagerer dig, jo sjovere bliver det.
Vagterne består af 2 x 8 timer under NorthSide
Begge opgaver giver partout armbånd (adgang til alle tre dage på NorthSide) til alle frivillige + T-shirt, drikkedunk, mad på vagt og rabat i baren i frivilligområdet.